Spring til indhold
Skolefotograf.dk

Samtykke og GDPR

Skolebilleder og databeskyttelse

Et billede, hvor dit barn kan genkendes, er en personoplysning. Derfor gælder databeskyttelsesforordningen (GDPR) og den danske databeskyttelseslov, når skolen og fotografen tager, gemmer og bruger billederne.

Portræt eller situationsbillede

Datatilsynet skelner i sin vejledning mellem to slags billeder:

  • Portrætbilleder er billeder, hvor en eller flere personer er det tydelige motiv, og hvor de typisk poserer. Skolefoto og klassebilleder hører hertil.
  • Situationsbilleder viser en aktivitet eller en begivenhed, for eksempel elever, der spiller fodbold i frikvarteret, hvor det er situationen og ikke personerne, der er i fokus.

Udgangspunktet er, at portrætbilleder ikke må offentliggøres på for eksempel en hjemmeside uden samtykke. Det er en af grundene til, at skolen og fotografen spørger dig, før billeder af dit barn bliver brugt ud over selve salget til familien.

Hvem giver samtykke?

Er barnet lille, er det forældremyndighedens indehaver, der svarer. Hvornår et barn selv kan give samtykke, afhænger af, om barnet forstår, hvad det siger ja til. Datatilsynet har i sin praksis brugt 15 år som et pejlemærke. Uanset alder er det en god idé at spørge barnet selv, før du siger ja på dets vegne.

Et samtykke skal være frivilligt

Et gyldigt samtykke skal være frivilligt, konkret og informeret. Du skal vide, hvad billedet bruges til, og det skal være lige så let at sige nej som ja. Et samtykke til ét formål, for eksempel at billedet bruges i skolens årsskrift, dækker ikke automatisk et andet, som at det kommer på skolens åbne hjemmeside.

Du kan altid trække et ja tilbage

Har du givet samtykke, kan du trække det tilbage når som helst. Det gælder fremadrettet: billeder, der allerede er trykt i et årsskrift, kan ikke kaldes tilbage, men de må ikke bruges igen. Skriv til skolen eller fotografen, og gem en kopi af beskeden.

Dine rettigheder som forælder

  • Indsigt: Du kan spørge, hvilke billeder og oplysninger om dit barn der er gemt, og hvad de bruges til.
  • Sletning: Du kan bede om, at billeder slettes, når der ikke længere er grund til at gemme dem.
  • Berigtigelse: Står barnets navn forkert, eller sidder billedet under det forkerte barn, kan du få det rettet.
  • Klage: Mener du, at reglerne ikke bliver overholdt, kan du klage til Datatilsynet.

Skolen og fotografen har hver sit ansvar

Ofte er fotografen databehandler for skolen, og så skal der ligge en databehandleraftale mellem dem. I andre tilfælde handler fotografen på egne vegne, for eksempel når billederne sælges direkte til forældrene. Spørg skolen, hvordan det er skruet sammen, hvis du vil vide, hvem du skal henvende dig til.

Siden er en generel forklaring og ikke juridisk rådgivning. Datatilsynets egne vejledninger om billeder er det sted at slå op, hvis du vil læse reglerne i detaljer.